Kryptovaluta mining – en fuld gennemgang

Giv os noget kærlighed og del artiklen :)

Hvad er kryptovaluta mining?

Mining af kryptovaluta er den proces, hvor transaktioner mellem brugere verificeres og tilføjes til den offentlige hovedbog i blockchainen. Mining processen er også ansvarlig for at indføre nye mønter i den eksisterende cirkulerende forsyning og er et af de nøgleelementer, der gør det muligt for kryptovalutaer at fungere som et decentraliseret peer-to-peer-netværk uden behov for en tredjeparts central myndighed.


Bitcoin er det mest populære og veletablerede eksempel på en minebar kryptovaluta, men det er værd at bemærke, at ikke alle kryptovalutaer er minebare. For eksempel er Bitcoin-mining baseret på en konsensusalgoritme kaldet ‘Proof of Work’.

Hvordan virker mining?

En minearbejder er en knude i netværket, der indsamler transaktioner og organiserer dem i blokke. Når der foretages transaktioner, modtager alle netværkets knudepunkter dem og kontrollerer deres gyldighed. Derefter samler mineknuderne disse transaktioner fra hukommelsespoolen og begynder at samle dem til en blok (kandidatblok).
Det første skridt i mining af en blok er at hashe hver enkelt transaktion fra hukommelsespoolen. Men før processen påbegyndes, tilføjer mineknuden en transaktion, hvor den sender sig selv mining belønningen (blokbelønning). Denne transaktion kaldes coinbase-transaktionen, som er en transaktion, hvor mønter bliver skabt “ud af den blå luft”, og som i de fleste tilfælde er den første transaktion, der registreres i en ny blok.

Crypto Mining Pools 2019 : How To Choose The Best Pool

Merkle-træ (hash-træ)

Når hver transaktion er hashet, organiseres hashes derefter i noget, der kaldes et Merkle-træ (eller et hash-træ) – som dannes ved at organisere de forskellige transaktionshashes i par og derefter hashe dem. Udgangene organiseres derefter i par og hashes igen. Processen gentages, indtil “toppen af træet” er nået. Træets top kaldes også en rod-hash (eller Merkle-roden) og er grundlæggende en enkelt hash, der repræsenterer alle de tidligere hashes, der blev brugt til at generere den.
Rodhash’en er sammen med hash’en for den foregående blok og et tilfældigt tal kaldet nonce. Dette placeres derefter i blokkens header. Blockens header hashes derefter, hvilket giver et output baseret på disse elementer (root hash, den foregående blocks hash og nonce) plus et par andre parametre. Det resulterende output er blokkens hash og tjener som identifikator for den nyligt genererede blok (kandidatblok).
For at blive betragtet som gyldig skal output (blokhash) være mindre end en bestemt målværdi, der bestemmes af protokollen, for at være gyldig. Med andre ord skal blokhashværdien starte med et bestemt antal nuller.

Målværdien som også kendt som hashing-sværhedsgraden, justeres regelmæssigt af protokollen. Dette er for at sikre at hastigheden, hvormed nye blokke oprettes, forbliver konstant og proportional med den mængde hashing-kraft der afsættes til netværket.

Derfor vil hashing-sværhedsgraden stige, hver gang der kommer nye minearbejdere til netværket, og konkurrencen øges, hvilket forhindrer den gennemsnitlige bloktid i at falde. Hvis minearbejderne derimod beslutter sig for at forlade nettet, vil hashing-sværhedsgraden falde. Dermed forbliver bloktiden konstant, selv om der er mindre beregningskraft til rådighed for nettet.

Gentagelse af nonce-koden

Mining processen kræver, at minearbejderne bliver ved med at hashe blokhovedet igen og igen ved at gentage nonce-koden. Dette indtil en minearbejder i netværket til sidst producerer en gyldig blokhash. Når der er fundet en gyldig hash, sender grundlæggerknuden blokken ud til netværket. Alle andre knuder kontrollerer, om hash-koden er gyldig, og hvis det er tilfældet, føjer de blokken til deres kopi af blockchainen og går videre til at udvinde den næste blok.


Det sker dog nogle gange, at to minearbejdere udsender en gyldig blok på samme tid, og netværket ender med at have to konkurrerende blokke. Minearbejderne begynder at udvinde den næste blok på grundlag af den blok, de modtog først. Konkurrencen mellem disse blokke vil fortsætte, indtil den næste blok er udvundet på grundlag af en af de konkurrerende blokke. Den blok der bliver forladt, kaldes en forældreløs blok eller en forældet blok. Minearbejderne i denne blok skifter tilbage til at udvinde kæden for vinderblokken.

Trust Center - Blockchain Scrive
Merkle-træ. Credit: Scrive

Mining pools

Mens blokbelønningen gives til den minearbejder, der finder den gyldige hash først, er sandsynligheden for at finde hash’en lig med andelen af den samlede minekraft på netværket. Minearbejdere med en lille procentdel af mining kraften har en meget lille chance for at finde den næste blok på egen hånd. Der oprettes mining pools for at løse dette problem. Det betyder, at minearbejdere, der deler deres processorkraft over et netværk, samler deres ressourcer i én pool for at dele belønningen ligeligt mellem alle i poolen i forhold til den mængde arbejde, de bidrager til sandsynligheden for at finde en blok.

Infrastrukturkompatibilitet

Med hundredvis af mineudstyr der allerede er tilgængelige på markedet, og med nye avancerede enheder, der kommer i butikkerne hver dag, er det vigtigt at kontrollere om det mineudstyr du bruger er kompatibelt med poolens krav. For eksempel fraråder Slushpool, en af de ældste mining pools, brugen af CPU-, GPU- eller smartphone-baseret mining af bitcoin.

På samme måde understøtter en pool måske ikke brugen af alle minesoftwarepakker, og en minearbejder har måske brug for specifik software, der er kompatibel med poolen. Nogle pools kan også kræve, at minearbejderne skal have en minimumshastighed for netværksforbindelsen til poolserveren, og det kan være nødvendigt at kontrollere denne hastighed i forhold til den internethastighed, som minearbejderen har til rådighed. Inden du vurderer fordele og ulemper ved en pool, er det værd at overveje, om disse bestemmelser kan diskvalificere dig fra at deltage alligevel.

Mekanisme for opgavetildeling

Mining pools bruger forskellige metoder til at tildele minearbejdere arbejde. Lad os sige, at pool A har stærkere minearbejdere, og pool B har forholdsvis svagere minearbejdere. En poolalgoritme der kører på poolserveren, bør være effektiv nok til at fordele mineopgaverne jævnt på disse undergrupper.

En almindelig metode er at tildele de vanskeligere opgaver til den stærkere pool A og de forholdsvis lettere opgaver til den svagere pool B. Dette giver mulighed for ensartethed i den gennemsnitlige kommunikationsfrekvens for forskellige minearbejdere, som har forskellige kapaciteter på tværs af nettet.

Slushpool anvender f.eks. en specielt designet algoritme kaldet Vardiff (Variable Difficulty Algorithm), som tildeler vanskeligere opgaver til stærkere individuelle minearbejdere og mindre vanskelige opgaver til svagere minearbejdere. Det gør det lettere at opnå en relativt ensartet kommunikationsfrekvens. Det giver mulighed for en afbalanceret strøm af hashdata til poolserveren der sikrer en korrekt måling af den hashrate, som minearbejderen har genereret. Dette giver hver minearbejder en rimelig chance for at blive belønnet.

Inden en minearbejder tilslutter sig en minepool, bør han være opmærksom på ensartethed i de hash-opgaver, der tildeles af poolserveren, uanset hvor stor minekraft deltagerens enhed har. Forestil dig at deltage i en pool, der prioriterer højhastighedsudstyr. Du har måske en fordel i dag, hvis du tilmelder dig en sådan pool med den nyeste og hurtigste minearbejder. Dog kan det blive en ulempe i morgen når nye, mere kraftfulde enheder kommer med i poolen og skubber dine nu forældede enheder tilbage, medmindre poolmekanismen sikrer lige muligheder for alle.

Gennemsigtighed i mining poolen

Der er forpligtelser for mining pooloperatøren, som skal opfyldes på en fair måde for at sikre gennemsigtighed og troværdighed blandt minemedlemmerne. Hvordan kan en minearbejder f.eks. vide, om den samlede hash-rate, der angives på poolniveau er rimelig – eller om pooloperatørerne ikke tager mining deltagerne i røven ved at angive lavere udbetalinger? Hvor realistisk heldig (eller uheldig) var poolen på forskellige sværhedsgrader for mining?

Mining pools gennemfører forskellige foranstaltninger, f.eks. ved at tilbyde minearbejderne en dashboardvisning i realtid for at skabe den nødvendige gennemsigtighed. Minearbejderne bør søge efter en sådan datatransparens og tilslutte sig de pools, der fungerer på en gennemsigtig måde.

Stabilitet og robusthed af pool

En anden vigtig faktor som du skal overveje før du tilmelder dig en pool, er vurderingen af sikkerheden. Tilbyder poolen en sikker forbindelse eller en åben forbindelse? Er den sårbar over for DDoS-angreb, som er blevet almindelige i takt med den øgede poolingaktivitet?

Og hvis den bliver ramt af hackere, kan minedriftspoolen så modstå og ophæve angrebet?

Struktur for poolgebyr

Sammen med pools der opkræver et nominelt gebyr af deltagerne for at bruge minepooltjenesterne, er der også pools der ikke opkræver noget gebyr overhovedet. Minearbejdere bør dog være opmærksomme på gebyrstrukturen og den matematiske formel for udbetalingen, som kan omfatte andre gebyrer.

Nogle pools uden gebyr kan være tidsbegrænsede tilbud som senere bliver gebyrpligtige, mens andre kan opkræve en fast og/eller hyppig separat omkostning i navnet “donation”. Andre kan kræve, at du skal hoste og køre softwaren på din egen enhed i stedet for at blive kørt på poolserveren, hvilket gør det til et input med høje omkostninger for minearbejderen.

Betyder størrelsen noget?

Mange mener, at poolstørrelsen ikke betyder meget. Det menes at antallet af mønter, der udvindes i løbet af en periode, er proportionalt med computerkraften i de store eller små pools, hvilket gør det til lige vilkår. Men der er en hage: tiden betyder noget!

Større pools har større sandsynlighed for at finde blokke som følge af deres større regnekraft, mens mindre pools måske skal vente længere tid. Over en passende tidsperiode kan de mindre pools have lange perioder, hvor de ikke finder en blok, men det kan efterfølges af en hurtig heldig periode, hvor blokkene hurtigere bliver fundet.

Hvis du er god til uregelmæssige udbetalinger over lange perioder, kan en mindre pool med højere udbetaling være den rigtige for dig. I modsætning hertil kan en person, der har brug for en stabil indkomst med en ordning med høj sandsynlighed og lav udbetaling, vælge en større pool.

Når alt dette er sagt, afspejler en mining pools størrelse til en vis grad dens troværdighed. På trods af alle de positive og negative tilbagemeldinger der er offentliggjort online om en pool, tyder et stort antal aktive minearbejdere, at de fortsat har tillid til den pågældende pool. Det skulle måske også være en indikator for dig, at poolen er troværdig og værd at overveje at blive en del af.

Støtte decentralisering

Selv om det kan være fristende at vælge en populær minepool på grund af dens store størrelse, anbefaler det underliggende blockchain-koncept, at netværket er bedre vedligeholdt på en decentraliseret måde. Dette givet hvis der er et stort antal mindre pools der bruges til mining, i stedet for et mindre antal store pools.

Dette er en vigtig overvejelse for at opretholde en sund tilstand i det samlede blockchain-netværk og for at undgå enhver risikabel koncentration af hashingkraft. Dette kan være konsekvensen af nogle få pool-servere af stor størrelse. Tilstopning af netværksbåndbredden er et almindeligt problem, der observeres på blockchains. Med denne anbefaling undgås koncentration af magt med nogle få store pools, så blockchainen forbliver virkelig decentraliseret.

Succesfuld mining kræver både held og beregningsmæssige anstrengelser samt masser af tålmodighed. Selv om pool mining kan gøre nogle ting lettere for minearbejderen ved at tilbyde en færdig opsætning, tilføjer det endnu et niveau af kontrol for minearbejderen. Ved hjælp af de ovennævnte faktorer bør minearbejdere omhyggeligt vælge en pool, der passer til deres behov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *